Gulvafhøvling – og hvad så bagefter?

27 July 2021 Camilla Skøtt

editorial

Der er ikke noget som en gulvafhøvling, der kan give nyt liv til dine trægulve. Men når afhøvlingen er afsluttet, hvad så – du kan jo ikke bo med rå gulvbrædder. Læs med og få et indblik i dine muligheder for efterbehandling.

En gulvafhøvling er en større renoveringsopgave, hvor du virkelig kommer i bund med pletter, ujævnheder og skrammer på trægulvet. Med arbejdet overstået kan du glæde dig over et trægulv, der ser ud, som var det nyt!

Men men men… du kan ikke bruge de rå gulvbrædder. Uden efterbehandling vil de suge skidt og snavs til sig i løbet af nul komma fem, og så skal de hurtigt slibes igen. Du skal derfor overveje, hvilken overfladebehandling dit trægulv skal have. Grundlæggende har du tre muligheder – se dem efter billedet.

Olie, lak eller sæbe

Efterbehandling til trægulve kan inddeles i tre kategorier: olie, lak og sæbe. Inden for hver kategori er der flere forskellige muligheder i form af glans, farvepigment etc., men det går vi ikke nærmere ind i her. Vi holder os til at kigge på fordele og ulemper ved de respektive metoder.

Olie er blandt de mest populære overfladebehandlinger til trægulve. Det skyldes, at olien trænger ned i brædderne og efterlader dem med en varm og naturlig glød – dog bliver træet noget mørkere. Et olieret gulv er rengøringsvenligt og slidstærkt, og derudover kan det repareres pletvis, hvis det bliver nødvendigt.

Lak er den stærkeste overfladebehandling, du kan give dit gulv. Det skyldes, at lakken lægger sig ovenpå brædderne og lukke fuldstændig af for skrammer og væske. Rengøringsvenligheden er i top, men du kan ikke pletreparere, hvis der skulle komme skader i lakken.

Sæbe er den mest naturlige behandling, du kan giv dit trægulv. Til gengæld er det også den, der kræver mest, når det kommer til rengøring og vedligeholdelse, så det skal du have in mente.

More articles