Brug epoxy resin til dit plankebord
Er du gået i DIY-mode? Har du kastet dig ud i at lave dit eget plankebord? Epoxy resin er vejen frem, hvis du skal arbejde med plankeborde, træ og meget andet. Læs med her og bliv klogere på, hvad epoxy resin er for en størrelse.
Epoxy resin er to komponenter, som bliver til en utrolig stærk lim, når det bliver blandet sammen. Det har en gennemsigtig og klar farve, som du kan ændre, ved at tilfører noget pigment til blandingen.
Mange bruger epoxy resin til deres hobby projekter, men det bliver også brugt i stor stil i industrien. Det er et produkt, som kan binde stort set alting sammen. Du kan bruge det på alt lige fra metal, træ, stof og meget mere.
Mange bruger det blandt andet til borde, smykker, lamper – det kan nemlig også anvendes ved hjælp af støbning. Så hvis du har noget, du ønsker der skal støbes i en lampe eller lignende, så er epoxy resin svaret.
Bland de to komponenter godt sammen
For at opnå det bedste resultat, så skal du sørge for, at du får blandet de to komponenter godt sammen. Du skal faktisk blande det i mindst 3-5 minutter, så du får den rigtige konsistens.
Du kan som sagt påføre det på mange forskellige måder. Hvis det er til dit plankebord, så er den bedste metode formentlig med en stor pensel. Find det grej, du synes passer bedst til dit bord og dit greb.
Få et smukt plankebord med epoxy resin
Du kan udfylde alle huller, knaster og revner med epoxy resin. Det er også derfor, at det bliver brugt så flittigt i forbindelse med plankeborde. Du kan udfylde de mange revner, der er i træet og samtidig binde brædderne sammen.
Husk, at hvis der opstår luftbobler efter påføring, så kan de fjernes i de fleste tilfælde, ved hjælp af en brænder. Ved meget høj varme, kan du med held fjerne luftboblerne. Du kan undgå mange luftbobler, hvis du arbejder i et klima, hvor minimumstemperaturen er på 15 grader.