Effektiv behandling med reumatologi
De fleste mennesker kan nikke genkendende til at have hørt ordet ”reumatologi”, men de færreste har nemt ved at forklare, hvad det er.
Kort fortalt er reumatologi læren om ledsygdomme. Har man selv haft en ledsygdom, ved man, at det medfører hævelse og smerter i leddene. Oprindeligt fokuserede reumatologi udelukkende på disse tilstande.
Med tiden er videnskaben nået frem til, at reumatologi dækker alle de tilstande, der kan give symptomer i bevægeapparatet, som ikke umiddelbart skal opereres. Som regel smerter eller kraftnedsættelse.
Smerterne kan være opstået af mange årsager, og de forekommer et eller flere steder på kroppen. De gængse årsager er følgevirkninger af en skade eller en overbelastning, men der er mange andre tilstande, der viser sig som smerter i kroppen.
Eksempelvis kan dårligt hjerte stråle med smerter ud i venstre arm, leversygdomme kan give smerter omkring højre skulder, og lavt stofskifte kan også forårsage smerter.
Lidt nemmere er det at forstå, at kroniske smertetilstande som f.eks. fibromyalgi og piskesmæld kan give alvorlige funktionsbegrænsninger. Derfor er det altid vigtigt at få identificeret årsagen til smerter eller kraftnedsættelse, så man kan give den mest effektive behandling.
Mange reumatologiske sygdomme påvirker livskvalitet og erhvervsevne. Ganske få er livstruende.
Hvordan foregår behandling?
Det er naturligvis vigtigt at lave en grundig gennemgang af patientens sygehistorie, så reumatologen kan udelukke og/eller inkludere årsager.
Dernæst kommer en fysisk undersøgelse evt. suppleret med en ultralydsscanning. Blodprøver og røntgen vil også ofte blive inddraget.
De reumatologiske problemstillinger behandles med specifik gigtmedicin, blokader, instruktion i øvelser, akupunktur, bandagering, samtaler og vejledning i smertehåndtering.
Derfor har alle reumatologer en meget bred uddannelse, som regel funderet i medicin, ortopædkirurgi, neurologi og idrætsmedicin. Flere reumatologer er diplomlæger i idrætsmedicin, og mange er tillige eksperter i ultralydsscanning af bevægeapparatet.
Søger man en reumatolog i Farum, vil Reumatologklinikken være et godt og sikkert sted at henvende sig.