Overvejer du at købe hund?

25 May 2020 Astrid Pedersen

Er du for første gang i dit liv på udkig efter en firbenet følgesvend, er der mange forhold du bør tage i betragtning. Du har måske læst en masse om de forskellige racer og deres temperament, og udset dig netop den type hund du mener passer til din livsstil.

Måske har du sparet sammen til at kunne betale for anskaffelsen af såvel hund som hundeseng, hundesnor, foderskåle og andet tilbehør til hund. Og du har selvfølgelig tjekket om det er tilladt at holde hund i den ejendom hvor du bor. Men der er stadig mange overvejelser du bør gøre dig i forhold til dit ønske om køb af hund.

En hund kræver meget arbejde

Enhver hundeejer vil kunne fortælle dig om hvorledes de bruger timer på hunden hver eneste dag. Først og fremmest skal hunden luftes mindst tre gange om dagen, i hvert fald hvis du bor i lejlighed uden adgang til have.

Visse hunderacer kræver en del mere motion end blot en tur rundt om blokken, og skal derfor aktiveres gennem leg for at trives optimalt. Det gælder de fleste større hunde og hunde af retriever typen – for eksempel Golden Retriever og Labrador Retriever, som hører til de mest populære hunderacer i Danmark.

Du skal således være forberedt på at gå tur med hunden inden du tager på arbejde, når du kommer hjem, og inden du går i seng. Og så skal der selvfølgelig samles op efter hunden.

Mange hunde kræver pleje i form af regelmæssig børstning af pelsen, hvis der ikke skal opstår knuder. De fleste hunde skal også have klippet deres negle med jævne mellemrum, og du skal børste hundens tænder. Og endelig skal hunden til dyrlægen mindst en gang om året og have foretaget sundhedstjek, tand eftersyn og vaccinationer.

Du kan finde en udførlig tjekliste som du kan bruge i forbindelse med anskaffelse af hund her.

More articles